Jeg kan godt se det nu, at det ikke var
skide smart, men det var de glade 80'ere, jeg var ung, frisk og træt den
sociale arv som jeg som 18-årig vidste, ville ramme mig hårdt og for evigt. Det
var The American Dream på dansk. Albanien var ingen drøm, men et dikteret mareridt.
Jeg
ved at du tror du har hørt denne historie før, men jeg må stolt erkende, at det
har været en løgnehistorie. Jeg har aldrig boet på børnehjem, min mor lever
stadig, og arret på min læg stammer fra da jeg som barn faldt ned fra et træ.
Jeg ville bare gøre mig selv mere interessant dengang, men nu er det ikke så
vigtigt, for du har opdaget at jeg er ligesom andre. Ligeså identisk med resten
af befolkningen. Vi, realiteten i befolkning. Det jeg mener med denne påstand
er at vores samtid ikke er de glade 80'ere, men en tid med stress som
hverdagskost og finanskriser til højre og venstre. Vi er en broget masse.
Inden jeg kendte dig, da jeg lige var
kommet til landet, var jeg så glad og med på det værste. Jeg har i mange år
fortalt at jeg tog til Danmark for at få en uddannelse, men se på mig jeg er
kontanthjælpsmodtager i provinsen. En nasser af staten, men jeg er meget
tilfreds for min tilværelse. Jeg har mine rutiner, livet er godt og jeg mangler
sgu ikke noget skal jeg sige dig!
Jeg
vil hellere bestemme over mit eget liv, end have en vred chef og sidde bag en
computer bare for at tjene et par skilling mere til sparegrisen. Nej! Jeg
fastholder min frihed. Penge er ikke lykke for mig!
Nu vil jeg fortælle dig sandheden. Jeg kom
til Danmark, fordi jeg ville have noget fisse! Jeg ville have en uafhængig tøs,
som eksplicit viste sin rådighed. Jeg
søgte den henslængte pelsfrakke på stumtjeneren i et værthus, hvor røget lå
tungt i luften. Jeg søgte den liderlige tøs. Jeg er ikke bange for at sige det,
og jeg har opnået det. Jeg har levet
livet!
Du siger at du ikke bebrejder mig
alle mine eskapader. Nej mange tak for gestussen! Hvorfor skulle du også det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar